Gammel vin på nye flasker

Ordene kom fra min kollega Keld Aaes, og han har da helt ret :-)



Gammel viden på nye flasker.
Jeg mærker nemlig tydeligt følelsen af ydmyghed, når jeg sidder og læser i gamle bøger om plantemedicin, den ældste behandlingsform vi kender. Historiens vingesus mærkes, når jeg mindes på, at planterne har været en vigtig del af vores liv, så tidligt som vi kan spore det. Arkæologiske udgravninger af neandertalmenneskets bopladser ved Shanidar i Irak, har afsløret, at disse forhistoriske mennesker, der levede for over 60.000 år siden, inddrog frø og korn i deres begravelsesritualer. De afdøde blev sendt af sted på den sidste rejse medbringende krukker indeholdende frø af planter, der havde stor betydning for stammen. Selvom planterne for længst var visnede, har det siden været muligt at artsbestemme flere ved hjælp af deres pollenrester. Det drejer sig om f.eks. lægestokrose (Althaea officinalis) og røllike (Achillea millefolium), planter som den dag i dag anvendes verden over mod blandt andet luftvejsinfektioner og problemer med fordøjelsen. Baggrunden for urternes tilstedeværelse i graven kan vi dog kun gisne om - måske var der tale om medicin, måske symbolske relikvier. Ikke desto mindre er der tale om det første egentlige bevis for menneskets nære tilknytning til de medicinske planter.
Vi har helt sikkert altid fulgtes ad med planterne. Vi har brugt dem til redskaber, klæder, ritualer mad og medicin, og det gør vi såmænd stadig den dag i dag. Meget af den viden, vi har om planternes virkning, er såkaldt empirisk viden, altså informationer som er videregivet fra generation til generation. Her i landet har vi lært meget fra munkene og de kloge koner, som jo igen baserede deres viden fra endnu tidligere erfaringer med plantemedicin. Specielt munkene var et rejsende folk. De har været medvirkende til, at vi i dag bruger planter fra hele verden, ligesom vi ved, at mange af planterne fra fremmede lande også trives og kan gro i den danske muld. Munkene byttede aflæggere og frø i stor stil, så viden fra andre dele af verden kunne udnyttes til gavn for de mennesker, som kom med forskellige lidelser. Meget af den viden, som vi erfaringsmæssigt har om planterne, kan vi stadig udnytte i hverdagen, men forskellig forskning viser naturligvis også, at nogle af de ting, man tidligere har brugt planterne til, ikke holder eller at doseringerne kan være så vanskelige at beregne, så de under ingen omstændigheder skal bruges. Verden over forskes der i plantemedicin som aldrig før og det kommer os forbrugere til gode. Producenter af naturmedicin og kosttilskud hælder populært sagt den gamle viden på nye flasker og baserer de daglige doseringer af en given plante, på den nyeste forskning. Nutidig forskning gør også, at vi i dag ved meget mere omkring bivirkninger og eventuelle interaktioner med anden medicin. Dette er vigtig viden, da mange af os kombinerer almindelig medicin med plantemedicin. Nordisk mad trenden genopliver også de positive sider af planter, som ellers ofte betegnes som ukrudt. Mælkebøtte, fuglegræs, skvalderkål og brændenælde bruges flittigt i det nye køkken. Det gør en urtefreak som mig glad, jo mere vi bruger de medicinske planter i vores hverdag, jo mere arbejder vi automatisk med forebyggelse af sygdomme. Det kan så betyde, at vi er mere selvhjulpne og der måske i fremtiden ikke bliver så meget behov for behandlere og tilskud, men ærlig talt, så er det jo noget af det mest positive der kan ske.