Det giver mig en enorm tilfredsstillelse, når jeg kan kigge ind i det gamle karlekammerskab, der er min udgave af et mini-viktualie-rum. Skabet er efterhånden godt fyldt med naturens overskud.

Her er diverse udtræk af urter, ligesom chutneys og marmelader står på række som små tinsoldater.
Jeg ved ikke, hvordan du har det, men når jeg har gode sager i gemmerne, føler jeg mig rig.

Her er både mulighed for at lave små hyggelige værtindegaver og der er stadig rigeligt til egen husholdning.
Nu er turen kommet til hyld, Sambuccus nigra.

Igennem sommeren har jeg noteret mig, hvor træerne er, så jeg kan lave en strategi om, hvor jeg skal cykle hen for at plukke.
Rundt om i landet kan jeg se mine ligesindede stå med saks og nogen gange endda bevæbnet med stige, så de øverste bær også kan nås. Vi plukker hyldebær til den store guldmedalje.

Den tradition kan føres flere tusinde år tilbage, og mange af os holder den troligt i hævd hvert år.

Dels er der selve hyggen ved at være i naturen, dels så er der bare den fantastisk følelse ved at samle forråd til efterår og vinter, som traditionen tro også byder at komme hvert år, uanset om vi står på hovedet eller ej. Hjemme igen skal der koges saft af de delikate bær og den sidste rest af det sorte guld skal bruges til en fløjlsblød hyldebærsuppe.

Hyldemor, Hulda og Kærlighedstræ, som er nogle af hendes skønne kælenavne, er omgærdet af mystik og ritualer.

I toppen af hende vogter frugtbarhedsgudinden Freja, som i vikingetiden var den vigtigste, kvindelige gud, der stod for både kærlighed, erotik og frugtsommelighed. Det forlød, at hvis man havde brug for kærlighedsmagi, skulle man skænke træet lidt vin eller mælk. Derefter kunne man tage en gren, som ville hjælpe til med, at man på magisk vis fik sine ønsker opfyldt.

Sjovt nok, hører jeg ofte i dag, at uanset hvor upraktisk en hyld står, så viger mange tilbage for at fælde den. Selvom man er snusfornuftig og absolut nutidig, har vi nok alle et ønske om lidt magi i hverdagen og en lille rest af overtro i os, ligesom vi sikkert alle er vokset op med hyldebærsaft og ikke har lyst til at være det foruden.

Historisk brugte man faktisk både bark, blade, blomster og bær.

Nu bruges blade og bark ikke så meget, men mange af os elsker at bruge blomsterne til en skøn og liflig sommerdrik eller til hyldeblomstkager.
Det er dog stadig bærrene, som har den største interesse, når det gælder vores sundhed.

De har altid været brugt til at lindre ved influenza og forkølelse, og i dag ved vi meget mere om, hvorfor de virker. Flere undersøgelser har nemlig vist, at deres indhold af de specielle antioxidanter, antocyanidiner, hæmmer influenza virus i at formere sig, hvis man skynder sig at tage en stærk ekstrakt indenfor de første 48 timer efter, at symptomerne begynder at vise sig.

Måske skal du også ud i sensommerlandet for at samle forråd og mærke følelsen af at være på forkant med de måneder, vi ikke har lyst til at tale eller skrive om, men som vi ved kommer.