Valentine, hver dag - altså på den gode måde.

Vi kan fejre Valentine’s dag den 14. februar.



Vel bænket med en kande te, stearinlys og stille musik, så har man vel lov til at være en lommefilosof, om ikke andet, så bare for en stund.

Jeg sidder her og tænker, måske man skulle holde Valentine hver dag? Altså ikke med blomster og chokolade og alt det der.

Men, nu ved jeg jo, at vi er flere, som har en travl hverdag. Så, det kan bare ikke kun være mig, som gang på gang tænker, jeg burde altså også lige få ringet, skrevet, besøgt. For slet ikke at tale om, at jeg burde motionere noget mere og sikkert også slappe mere af på den rigtige måde, hvad det så er.

Min lommefilosof kom i sving, da jeg tænkte over nogle sætninger, jeg overhørte i dag.

Jeg stod i en butik og skulle finde noget helt specielt til en lille opmærksomhed på netop denne dag. To kvinder stod ved siden af og den ene var ikke helt på toppen, den anden mestrede at vurdere sortimentet ganske nøgternt, samtidig med, at hun kunne give sin veninde et par gode råd.

Disse ord satte sig fast, så her kommer de.

Hun sagde: Hør nu her, det er måske ikke altid nemt. Men, når det hele ramler omkring dig, når børn eller børnebørn bare er totalt umulige, når bilen ikke vil starte, når sovsen brænder på og når du har lyst til at sende chefen eller din mand derhen hvor peberet gror, så stop op. Træk vejret dybt og find et eller andet, som du er glad for. Gør først og fremmest dig selv og din krop glad, så ordner resten sig såmænd nok.

Den form for overskud er ikke os alle forundt, men du verden, hvor var det godt at stå ved siden af, høre det kærlige spark og selv kunne drage nytte af det.

For ja, det handler jo om at se så lyst på tingene, som det nu engang er muligt.

Når det gælder vores krop, er det ofte bare små ting, der skal til, for at den reagerer positivt. Vi behøver ikke altid at revolutionere livet, for at sende budskab om, at vi elsker vores krop og gerne vil passe på den. Alene det at skære ned på et overdrevet forbrug af stimulanser, at få mere frisk luft, at dyrke motion, at spise bedre og at finde tid til ro og fordybelse og ikke mindst at finde latteren og det positive syn på livet. Det er egentlig bare gode vaner, som energimæssigt kommer tifold igen.

Jeg vil nu genoptage min gamle vane, hvor jeg dagligt noterer i min kalender, hvad jeg har været glad for netop denne dag.

Det kan være bittesmå ting, som at jeg nåede at gå med hundene, før regnen stod ned i tykke stråler. Det kan også være den fantastiske duft af hyacinter, som får mig til at trække vejret ekstra dybt gennem næsen og gør det helt umuligt, at holde smilet tilbage. Ligesom tanker om kommende forår ligger forrest på nethinden, når blomsterne udsender deres duft. Det kan være, at jeg har haft en halv time i selskab med en fantastisk bog, eller artikel, måske tid til at strikke, eller lave simremad. Tak til den ukendte kvinde, din opfordring, selvom den ikke var til mig, er hermed sendt videre. Jeg tror, vi er flere, som kan have gavn af den.

Der er i øvrigt flere varianter af, hvem Valentine egentlig var. De fleste eksperter hælder til, at han var en romersk præst på Claudius den Andens tid. Claudius førte åbenbart mange, voldsomme kampe og han havde svært ved at skaffe soldater, da de måske mente, at kampene var unødvendige. Soldaterne brugte familielivet som undskyldning for at stille op. Så, Claudius gjorde det umuligt at blive gift i Rom. Valentine, som var præst, viede i hemmelighed de par, som ønskede at blive gift. Han blev opdaget, arresteret og skulle bankes ihjel med køller, for derefter at blive halshugget. Valentine blev gode venner med fangevogterens datter og sendte et afskedsbrev til hende, som han underskrev, din Valentine. Valentine blev henrettet den 14. Februar år 269.