Det er helt umuligt sagde Tvivlen.?
Det er alt for farligt sagde Frygten.?
Det er også unødvendigt sagde Fornuften.?
Men du skal gøre det alligevel hviskede Hjertet.

Her tæt på årets afslutning, hvor lysene tændes og vi kryber lidt mere ind i os selv, kommer jeg altid ind i en tilstand af refleksion.

Jeg tænker, at jeg ikke er ene om det, vi er sikkert ganske mange. De små sætninger om umuligt, farligt, unødvendigt og gør det alligevel læste jeg på Facebook, og de hænger fast på nethinden.
For, har du ikke også nogle gange gået i gang med et projekt, hvor du bagefter tænkte: Hvis jeg vidste, hvor meget arbejde, eller hvor mange udfordringer, der lå i dette, var jeg nok aldrig sprunget ud i det? '

Lysten til den givne opgave er dog nogle gange så stor, at diverse advarselslamper overses og gode råd overhøres.
Godt, at vi engang imellem springer ud på dybt vand og følger en drøm.

Her kan vi for en stund være i frit svæv, som bestemt ikke er det samme som at være i frit fald.

Jeg har mange gange været i situationer, hvor jeg har ønsket en forandring, forsøgt at gå nye veje men stadig været præget af ord som ’går det nu – og hvordan skal det gå, burde jeg ikke bare lade det blive ved drømmen’. Det kan være alt fra at få renoveret tiltrængte ting i huset til at kaste mig ud i nye udfordringer arbejdsmæssigt.

Nogle gange sejrer tvivlen, frygten og fornuften. Det kan jeg så bruge tid på at ærgre mig over sidenhen. For generelt så husker vi ikke hverdagen ligeså godt, som de øjeblikke, hvor vi har vovet os ud på dybt vand, uanset hvordan udfaldet er blevet af en given handling. Hvad enten vi har fået våde fødder eller er kommet tørskoede i land, så har oplevelsen det med at ligge fast i erindringen.
Det er jo netop disse øjeblikke, vi sidenhen kan tænke tilbage på og måske dele vores erfaring omkring med andre.

I min egen lille andedam var mit største spring ud i uvisheden helt klart, da jeg sagde mit gode og faste job op indenfor shippingbranchen, for at uddanne mig indenfor alternativ behandling.

Jeg gik på arbejdsformidlingen, for at finde ud af, hvordan jeg kunne gøre det rent praktisk. Selvom det i dag snart er 23 år siden, kan jeg stadig huske, hvordan reaktionen var hos den mand, der skulle vejlede mig.

Han så nemlig på mig med vantro i blikket, og forklarede mig indgående, hvad alternative behandlere var for nogen, og det var ikke nogen rare nogen, så meget kunne jeg dog forstå. Sagen var bare, at jo mere han talte imod, jo mere nysgerrig blev jeg.
Som sagt, så gjort og den dag i dag er jeg stadig rigtig glad for min beslutning om at følge hjertet og derefter tage udfordringerne i den rækkefølge, hvor de er dukket op.

I dag opsøger næsten halvdelen af den danske befolkning alternativ behandling.

Det er altså ikke længere odiøst at følge sine alternative drømme, selvom de kan være skæve i vinklen.

I Danmark er vi i øvrigt generelt kendt for alle vores iværksættere indenfor alle brancher.

Det er rigtigt rart at tænke på, at vi er mange, som på trods af alle advarsler, vælger at følge drømmen.

Dette uanset, om vi bliver alternative/komplementære behandlere, eller vælger en helt anden boldgade, som vi selv er herre/kvinde over.