Alfalfa

Planter der står, hvor det ikke passer os, betegner vi som ukrudt.

Dyr, som går på marker, hvor den næringsrige ’ukrudsplante’ alfalfa, Medicago sativa, gror naturligt, er rigtig heldige.

Vi mennesker har tidligere forsmået planten og betragtet den som ukrudt, der kun skulle bruges til dyrefoder.

Takket være nyere tids forskning ved vi i dag mere om de flotte egenskaber, den beskedne urt har og heldigvis er der stadig flere og flere, som bruger spirerne fra alfalfa.

De sprøde spirer er rige på kalcium, vitaminer som C, B og K og måske allervigtigst, indeholder de store mængder af enzymer, som vi i den grad har gavn af og generelt får alt for lidt af.

Alfalfa kan bruges rå i salat ligesom et glas med friskpressede spirer, eller for den sags skyld hele planten, er en ypperlig drik, som både styrker vores immunsystem og hjælper os til at holde fordøjelsen i topform.