Burde

Burde..

Her, hvor vi bor, har en lille kanindame besluttet sig for at sprænge de rammer, som ellers var sat for hende.
Hun futtede rundt i haverne hele vinteren og fandt ly under terrasser. Vi var ærlig talt en del, som både var temmelig forargede og bekymrede for hende.

Fanges og sættes i bur, det ville hun dog bare ikke. Hun er stadig på fri fod og har i dag følgeskab af små unger, som lystigt hopper rundt, totalt uvidende om, at det altså ikke er sådan, man bør gøre. Man skal være i sit bur og passe sine sager. Ninus tog en anden beslutning. Hun valgte at følge sit eget hjerte og leve livet anderledes end det som forventedes af hende.

Det ser ud til, at det passer hende godt. Og hvorfor så en historie fra det virkelige liv om en kanin? Svaret er ganske enkelt, at vi andre kan lære en masse af sådan en lille dame.

Jeg siger ikke, at vi alle skal omdannes til anarkister. Vores infrastruktur fungerer nu engang fordi, vi efterlever og respekterer de overordnede regler, som et samfund bygges op af. Men, kigger jeg indenfor i mit eget fag, i den alternative behandling, så møder vi alt for ofte mennesker, der er så stressede, at bare det at tale med en terapeut og mærke følelsen af god tid til fordybelse og indsigt, hjælper til at finde ro og overskud. Det lindrer og fremmer kroppens selvhelbredende proces. Man kan kalde det for placebo, det er faktisk underordnet, bare det virker.

Tiden er og bliver en knaphedsfaktor og ord som ’burde’ danner god grobund for stress. Forskningen viser, at følelser påvirker kroppen rent fysisk. Man kan simpelthen se forskel på neuropeptiderne, det stof som dannes ved påvirkning af tanker, og siden omsættes til følelser. Der løber, hold fast, omkring 50.000 tanker igennem hovedet på os dagligt, så der er grund til at tænke over, om vi vil møde vores spejlbillede med et kys og et smil, eller om vi vil vrænge af os selv.

Måske kan vi gøre os selv, vores børn og vores nærmeste en tjeneste med ikke altid at leve op til ordet ’burde’. Vi skal måske finde lidt mere eventyr frem i dagligdagen og danse mere med livet. I bund og grund er det jo ligegyldigt om småkagerne er perfekt runde.

Vi er mange, som er opdraget til at skulle tage hensyn til andre, før vi tager hensyn til os selv. Det er også et smukt træk at kunne. Men, hvis det ikke er hel-hjertet, måske nærmere et hensyn som opstår fordi, ”det gør man nu engang”, så er det, at ens eget spirituelle jeg reagerer og stress opstår.

Hvor mange gange har du gjort noget, fordi det forventedes af dig? Mange gange ikke? Det er også ok at gøre noget, fordi andre håber og forventer, bare vi husker på os selv.

Verden er nu sjovest at være i, når vi bliver forundret eller rystet lidt af andres eller egne gerninger. Så, hvis vi bare engang imellem gør som Ninus og lader hånt om alle de krav, som vi pådutter os selv, vil vi helt sikkert danne nogle finurlige fodspor i vores livsbane. Fodspor, som er hyggelige at tænke tilbage på og som vi vil kunne huske mange år frem.

Tag engang imellem og træk stikket ud. Inviter din mand eller din veninde på en oplevelse og mærk, hvordan fordybelsen og nærværet stille og roligt lader din energi op og fylder dig ud. Det kan godt være, at det giver et fald i antallet af klienter hos terapeuterne, men det tror jeg, at vi alle vil have det helt ok med.