Det betaler sig at undersøge alternativ behandling

Kender du den situation, hvor du bare sidder som et stort spørgsmålstegn?
Jeg oplever den fra tid til anden. Denne gang har jeg siddet og funderet over, hvorfor mon det er, at vi ikke i højere grad kan få lov til at få bevist – eller det modsatte, at/om/hvornår og ikke mindst hvordan, alternativ behandling har en virkning og funktion.

De tider, hvor alternativ behandling blev anset som okkult og mystisk, er for længst overstået. I dag søger op til 45% af os forskellige former for alternativ behandling og vi betragter det både som ganske almindelig sund fornuft og i højere grad end tidligere, vores individuelle ansvar, at vi selv er med til at optimere vores livsstil og sundhed. Vi gør det gerne i samarbejde med forskellige behandlere og behandlingsformer. Tankevækkende nok er der i dag faktisk næsten ligeså mange organiserede alternative behandlere som praktiserende læger.

Alternativ behandling er altså blevet ganske normalt for os, men uanset det faktum, har vi stadig brug for mere forskning og viden. En ting er, at vi selv føler en forskel, mærker en bedring, noget helt andet er, at skal vi komme videre frem, må vi have en større dialog imellem det etablerede- og det alternative sundhedssystem. Den dialog fremmes helt klart bla. via forskning og undersøgelser.

Allerede for 10 år siden erkendte Folketinget, at man var nødt til at forholde sig til den stigende folkelige interesse for alternativ behandling. Man tog konsekvensen og oprettede ViFAB, Videns- og forskningscenter for Alternativ Behandling.

ViFABs opgave er generelt at understøtte formidling af objektiv information om, hvilken effekt alternativ behandling har på befolkningens lidelser, og desuden at fungere som inspirator og katalysator for forskning på området.

Via finanslovsbevillinger har ViFAB så, gennem de seneste 10 år, finansieret mere end 70 undersøgelser af alternativ behandling. Undersøgelserne har drejet sig om bl.a. astma, fertilitet, kræft, fødsler, diabetes, smertebehandling og migræne.
En af de store, fremtidige opgaver, som venter på at blive løst, er at undersøge de mulige økonomiske gevinster for samfundet ved at tænke alternativ behandling ind i forhold til de personligt belastende og samfundsøkonomisk tyngende sundhedsproblemer – som langtidssygdom på grund af stress, ventetider og rehabilitering.

Forskning og mangel på samme kan ofte vendes tilbage til ordet økonomi. Statens samlede forskningsbudget for 2009 var på 14.900 millioner kroner.
ViFABs forskningsbudget til at fremme forskning på de alternative områder var 1 million kroner eller 0,07 promille af det totale beløb.

I betragtning af de gode resultater, ViFAB har vist de første ti år, vil bare én promille af vore sundheds- og forskningsudgifter til ViFAB gøre underværker for befolkningens/vores helbred.
Ved en målrettet forskningsindsats vil det sandsynligvis også vise sig, at der er en betydelig samfundsmæssig gevinst ved at kombinere elementer af det bedste fra de to sundhedssystemer.
Ligesom vi bare ikke kommer udenom, at næsten halvdelen af os bruger alternativ behandling.
Jeg ligner stadig et spørgsmålstegn og måske også et udråbstegn.

Som en kendt person sagde: Kan vi gøre det bedre? Vi har jo alle brug for den nødvendige dokumentation omkring, hvornår vi bedst bruger og tilbyder de forskellige former af alle de behandlinger, der tilbydes.