Er det sommervarmen - eller klimakteriet?

Af Birgith Broberg og Rikke Goerlich

Kender du følelsen ! Godt nok er der sommer – men så tropisk og fugtigt varmt plejer der da vist ikke at være i Danmark? Kinderne blusser, svedperler triller ned af brystet og ryggen, hjertet banker – og nej, det er heller ikke en stormende forelskelse, som er skyld i det. Du er derimod gået i overgang….. Tilstanden er også kendt som klimakteriet.

Reaktioner
Hos nogle forløber overgangsalderen uden væsentlige reaktioner. Menstruationerne bliver færre og kortere i varighed og uden de store udsving er den fertile epoke snart overstået. Der er tale om en sund, problemfri proces, der hviler i sig selv og som er et udtryk for de naturlige overgange, vi livet igennem gennemlever.

På trods af en problemfri overgangsalder oplever vi ikke desto mindre igen og igen, at disse kvinder, der ingen gener har, alligevel får tilbudt hormonpræparater – sådan bare for en sikkerheds skyld….. For slet ikke at tale om de ’stakler’, der mærker klimakteriets luner. Disse kvinder bliver klart tilrådet hormonbehandling, så de kan slippe for besværet. Der er således frit valg på hylde 1 i afdelingen for kunstige hormoner. Heldigvis er der da også andre og naturlige behandlingsmuligheder for ’klimakteriesildene’. Det er disse alternativer, vi vil beskæftige os med i denne artikel.

Klimakteriet som fænomen
Lad os indledningsvist se lidt nærmere på overgangsalderen som fænomen.

Reelt kan overgangsalderen inddeles i tre niveauer:

Præ-menopausen:
Menstruationerne er stadig regelmæssige, men de første symptomer på at tingene er ved at ændre sig indtræffer. Her kan f.eks. optræde humørsvingninger og svedeture.

Peri-menopausen:
Æggestokkenes sekretion svinder, menstruationen bliver uregelmæssig og symptomerne tager til.

Post-menopausen:
Her er tale om perioden fra den sidste menstruation og frem. Det kan naturligt nok være vanskeligt umiddelbart at vide, at lige netop denne - er den sidste menstruation. Reelt skal der være en periode på 12 måneder uden menses, før man ved at post-menopausen er reel. Nogle kvinder kan gå flere måneder uden at menstruere, for så pludseligt at få en blødning. Kvindens fødedygtige alder afsluttes ved indtræden i post-menopausen.

Overgangsalderen indtræffer hos de fleste kvinder, når de aldersmæssigt befinder sig midt i fyrrerne og frem til midt i halvtredserne. Nogle kvinder har dog uregelmæssige menstruationer allerede fra omkring 40 års alderen, også selvom de først når klimakteriet mange år senere.

Hvorfor går vi i 'overgang'?
Overgangsalderen indtræffer, når æggestokkene ikke har flere æg tilbage. I menopausen vil æggestokkenes æganlæg forsvinde gradvist og samtidig med det først daler og siden ophører produktionen af østrogen.

En simpel blodprøve kan afsløre om kvinden har nået klimakteriet:
Hvis der ikke optræder en naturlig cyklisk stigning i østrogen, vil den negative feed-back funktion ikke virke. Hypothalamus vil således ikke give hypofysen besked om at producere mindre FSH (follikel stimulerende hormon), hvorfor hypofysens produktion af FSH vil fortsætte med at stige og det samme gælder mængden af LH (luteiniserende hormon). En blodprøve vil således vise en forøget mængde FSH og LH.

Selvom produktionen af østrogen ophører, vil kroppen stadig producere androgener i både æggestokkene og binyrerne og derfor vil mange kvinder efter klimakteriet opleve en let øget hårvækst. Desværre - som mange kvinder må konstatere - sætter hårvæksten sig sjældent i selve hovedbunden – den har det med at krybe nedad i ansigtet og ramme hagen ?.

Vi har alle forskellige måder at reagere på i alle livets facetter – således også i overgangsalderen.

Spektret for gener kan brede sig over:
  • hedeture/svedeture
  • humørsvingninger
  • træthed
  • hovedpine/migræne
  • hud- og slimhindeproblemer
  • nedsat sexlyst
  • knogleskørhed
  • androgen hårvækst
  • inkontinens
  • ledsmerter

Hedestigninger
Hedeturene skyldes ikke direkte det faldende østrogen-niveau, men i stedet en stigning i mængden af LH (luteiniserende hormon). Denne stigning er forårsaget af den uro, der optræder i hypothalamus samt en utilsigtet frigørelse af gonadotrophin-releasing hormon. Der er tale om pludselige varmefornemmelser, der ledsages af svedudbrud og blussende rødmen i ansigtet, på halsen, brystet og ryggen.

Nogle kvinder klager over 'trykken' i hovedet, hjertebanken, hovedpine, træthed, svimmelhed og kvalme i forbindelse med anfaldene. Hedeturene kan stå på i kortere eller længere tid, men er dog som regel kortvarige. De kan indtræffe fra få gange i løbet af døgnet til flere gange i timen. Natlige svedeture kan forstyrre søvnmønstret og være så voldsomme at sengetøjet bliver gennemblødt og må skiftes. Efter en hedetur kan kvinden få kuldegysninger. Kroppen vil efterhånden tilpasse sig den ændrede hormonbalance og hedeturene forsvinder normalt i løbet af et års tid.

Humørsvingninger:
Humørsvingninger, en fornemmelse af at ændre sig psykisk, grådlabilitet, træthed og hovedpiner er en række symptomer, som en del kvinder oplever i forbindelse med klimakteriet.

1 ud af 10 kvinder i klimakteriet oplever depressive tendenser, angstfornemmelser og en fornemmelse af, at de ikke kan slå til

Atter andre taler om manglende sexlyst. En del undersøgelser har fastslået en forbindelse mellem disse symptomer og de hormonelle forandringer kvinderne gennemlever og ikke overraskende optrådte de oftere hos kvinder, der i forvejen havde problemer og uafklarede livsforhold. Dertil kan lægges, at stress i sig selv kan få østrogen-niveauet i kroppen til at falde. Så når vi har tanke på de mange ændringer en kvinde oplever i overgangsalderen, er det ikke så sært, at hun må reagere fysisk som psykisk. Uanset alder har vi, mænd som kvinder, brug for at få løst vores problemer og leve et liv, der giver plads til både os selv og andre.

Vi kvinder bør huske på, at de klimakterielle forandringer er helt normale, der er intet sygeligt i at være i klimakteriet. Vi skal blot give kroppen og psyken tid til at vænne sig til ændringerne og nyde at en ny fase i livet åbner sig - den modne, viise kvindes fase.

Træthed
Nogle kvinder føler sig udmattede og energiforladte. Vær opmærksom på om symptomerne skyldes jernmangel, binyre-stress (disse kvinder er typisk udmattede og falder hurtigt i søvn om aftenen, få timer efter vågner de dog igen med uro i kroppen og har derefter svært ved at finde ordentlig hvile), blodsukkerubalancer eller eventuelt depression.

Hovedpine/migræne
Hvis en kvinde tidligere har lidt af præmenstruelle hovedpiner eller migræner, er der en risiko for at disse tager til i klimakteriet. Præmenstruelle migræner menes at stå i forbindelse med lavt blodsukker kombineret med østrogen-faldet umiddelbart inden menses. Disse to ting i kombination kan fremprovokere karspasmer og dermed smerter. Hos kvinden i overgangsalderen er det lave østrogen-niveau konstant. Sørg for at kvinden spiser en god blodsukkerstabiliserende kost.

Slimhindeproblemer
Når østrogen-niveauet daler forandres kvindens slimhinder og hud. Både slimhinder og hud bliver mere skrøbelige og ømfindtlige. Specielt slimhinderne i skeden og urinrøret påvirkes foruden slimhinderne i munden og øjnene, hvor der kan opstå problemer med tør mund og tørre øjne.

Ændringer i skeden:
Specielt ændringerne i skedens slimhinder kan være generende for kvindens seksualliv. Australske undersøgelser viser at 40% af kvinder over 55 har problemer med sarte skedeslimhinder og tørhed. I takt med det faldende østrogen-niveau bliver skedevæggene tyndere og blodforsyningen til området hæmmes. Dette bevirker, at der opstår problemer med ’vaginal lubrikationen’, som det så fint hedder. Der mangler med andre ord 'smørelse'.

Regelmæssig sex styrker blodcirkulationen i skeden og smører skeden naturligt.

Inkontinens
På grund af østrogen-manglen bliver urinvejene lettere irriterede og der optræder en forøget risiko for blæreinfektioner.

En slap bækkenbund (aldersbetinget eller p.g.a. barnefødsler) kan også give problemer med utæthed, blæretømningsproblemer og tilbagevendende urinvejsinfektioner. Både blære og livmoder kan synke ned, hvis bækkenbunden er for slap.

Den bedste måde at styrke musklerne på er at lave bækkenbundsøvelser, hvor man dels bliver bevidst om disse musklers tilstedeværelse og dels om deres funktion. Selvom du ikke er i nærheden af klimakteriet – aldersmæssigt, så start allerede nu. Træn din bækkenbund ved at knibe musklerne i skedeområdet sammen og holde dem spændt mens du tæller til tre, hvorefter du slapper af. Du skal mærke en 'elevator-agtig' fornemmelse i underlivet.

Den phytoterapeutiske behandling
Ordet phytoterapi stammer fra det græske ’phyton’, der betyder lægeplante. En phytoterapeutisk behandling er således baseret på anvendelsen af lægeplanter til behandling og forebyggelse af sygdomme og skavanker.

Brugen af lægeplanter til behandling af sygdomme og skader er uden tvivl en af verdens ældste terapiformer.

Igennem alle tider og hos alle folkeslag fortæller overleveringerne, hvorledes kloge mænd og ikke mindst kloge koner har benyttet sig af naturens forråd af blade, bark, frugter og rødder til fremstillingen af et naturligt ‘apotek’ bestående af plantebaserede ekstrakter, tinkturer, omslag, cremer og theer.

Den menneskelige krop har således haft tusinder af år til at justere organismen i forhold til naturen, men blot nogle få generationer til at forholde sig til et væld af kunstigt fremstillede syntetiske stoffer, heriblandt kunstige hormoner.

En anden grundlæggende årsag til, at der opnås så fine resultater med plantemedicin skal søges i det faktum, at naturen er kompleks og alt på forunderlig vis er forbundet. Alle levende organismer er sammensat af grupper af indbyrdes beslægtede organiske forbindelser.

Med andre ord er mennesker og planter i den sidste ende af samme biologiske oprindelse, og da nogle af de helt grundlæggende elementer i menneskelige celler har mange egenskaber fælles med planternes, er det en mulig forklaring på, hvorfor virksomme stoffer i planter har en så gavnlig effekt i menneskekroppen. Det er f.eks. fascinerende at se, hvorledes et plantestof, når det anvendes på mennesker, efterligner sit normale reaktionsmønster i moderplanten. Som eksempel kan nævnes planter, der har et højt udviklet værn mod angreb af bakterier og svampe, hvor disse beskyttende effekter kan overføres til den menneskelige organisme.

Et andet eksempel er svulsthæmmende stoffer i planter, der har en tilsvarende væksthæmmende effekt på svulster i menneskekroppen. Og sidst men ikke mindst kan stoffer med hormonelle effekter i moderplanten ligeledes udvise en hormonel effekt i menneskekroppen.

Ved anvendelse af lægeplanter bør man være opmærksom på, at visse planter kun bør anvendes i form af naturlægemiddelregistrerede præparater. Check derfor altid med drogelisten inden du igangsætter en behandling.

Den følgende tekst har dog taget udgangspunkt i internationalt anerkendt urte-viden uden skelen til den danske drogeliste.

Planterne
Når vi taler om phytoterapeutisk behandling af klimakterium-problemer, er der én urt vi ikke let kommer udenom: Sølvlys (Cimicifuga racemosa).

Denne plante har i flere både åbne og dobbelte blind-forsøg vist sin effekt i forbindelse med klimakterielle problemer. Drogen hæmmer neurovegetative- og psykiske problemer i klimakteriet foruden at udvise en endokrin indvirkning (østrogen-lignende effekt via hypofysen).

Forskning har vist, at planten indeholder hormonelt aktive indholdsstoffer, der henholdsvis virker hæmmende på det luteiniserende hormon (LH), hvorved der optræder en gavnlig påvirkning i forbindelse med behandling af hedeture, samt udviser en østrogen-lignende effekt. Undersøgelser har endvidere vist, at aktive indholdsstoffer i planten har en gavnlig effekt på cellerne i skeden hos klimakterielle kvinder. Både en lokal og indvortes behandling har vist at kunne afhjælpe tørre og irritable slimhinder.

I denne forbindelse kan det endvidere anbefales at anvende en ren vegetabilsk olie tilsat E-vitamin som ekstra smøremiddel. Undgå i øvrigt stoffer der kan virke udtørrende: tamponer, kaffe, alkohol, vanddrivende midler m.m.. Sojabønner i kosten har også vist at kunne styrke slimhinderne i skeden (tykkere cellelag). Sølvlys øger desuden blodgennemstrømningen og hæmmer inflammation i de kvindelige kønsorganer. Planten har sidst men ikke mindst en positiv effekt i forbindelse med forhøjet blodtryk samt led- og gigtsmerter – problemer der ofte optræder hos kvinder i klimakteriet.

Træthed og udmattelse kan behandles med Panax ginseng, Russisk rod (Eleutherococcus senticosus), Snerleklokke (Codonopsis pilosula), Hindagtig Astragel (Astragalus membranaceus) og Lakridsrod (Glycyrrhiza glabra). Alle disse planter er kendte for deres adaptogene effekter.

Adaptogener er stoffer, der både er i stand til at stimulere og hæmme de samme kropslige funktioner, alt afhængigt af det aktuelle behov. Forklaringen på dette paradoks er, at adaptogener fortrinsvis indvirker på de overordnede regulationssystemer i hjernen og nervesystemet, det hormonale system og immunsystemet. Adaptogener øger således modstandskraften overfor stress af både fysisk og psykisk art samt overfor infektioner foruden at regulere kroppens hormonelle cyklus.

F.eks. virker triterpene glykosider, der er fundet i Eleutherococcus senticosus, regulerende på Hypothalamus-Hypofyse systemet. De aktive indholdsstoffer i adaptogene planter bevirker endvideere, at kroppen generelt bliver bedre til at administrere energi: det vil sige, at energiniveauet øges i dagtimerne, mens nattesøvnen bliver dybere og roligere.

Sump Nellike (Chamaelirium luteum), vild Yams (Dioscorea villosa), igen Sølvlys (Cimicifuga racemosa), Panax ginseng og Løvefod (Alchemilla vulgaris) er alle saponinholdige urter, som er indikerede i behandling af klimakteriet. Disse urter er i stand til at mildne nogle af de konsekvenser et pludseligt fald i østrogenmængden giver, eksempelvis hedeture og depressioner. Effekten synes at optræde på baggrund af ligheden i de sekundære østrogen-receptorer i hypothalamus, som spiller en rolle i klimakteriets symptomer.

For nervesystemet er specielt Perikon (Hypericum perforatum) og Havre (Avena sativa) foretrukne. Begge urter er kendte for deres anti-depressive virkning. Perikon har f.eks. en direkte effekt som anti-depressivt middel, idet aktive indholdsstoffer i planten har en modulerende effekt på serotonin-receptorerne foruden at hæmme interleukin-6. Interleukin-6 er et inflammationsfremmende stof, der muligvis kan forårsage depression via dets effekt på udskillelsen af cortisol.

Salvie (Salvia officinalis) har en svedhæmmende effekt og kan sammen med Hvidtjørn (Crataegus spp.) være nyttige i behandlingen af hedeture og svedeture.

Nattesved kan afhjælpes med humle (Humulus lupulus), der er specifikt indikeret i forbindelse med søvnløshed på grund af natlige hedeture. Humlen virker nemlig regulerende på de fald og stigninger i LH-niveauet, der ligger bagom disse hedeture.

Kyskhedstræ – sådan hedder det altså ? - også kendt under sit latinske navn Vitex agnus castus, er specielt indikeret i forhold til pre-klimakterielle PMS-symptomer. Vitex har dog også sin berettigelse i forbindelse med klimakteriets indtræden især i præ-menopausen, hvor menstruationen er uregelmæssig. Nogle phytoterapeuter mener desuden, at Vitex også kan afhjælpe andre klimakterielle gener, såsom hedeture. En sådan virkning vil eventuelt kunne tilskrives urtens indflydelse på hypofysens funktioner.

Og sidst men ikke mindst er det vigtigt at stimulere leveren, når der arbejdes på det kvindelige hormonsystem. Her kan f.eks. være tale om Schisandra chinensis – en dejlig lægeplante der, foruden at fremme medstandskraften mod stress og sygdomme samt fremme den fysiske udholdenhed, ligeledes øger mængden af forplantningsceller.

Kosten
Kosten er fantastisk at arbejde med – udover at styrke os rent fysisk, kan de færreste vel stå med farverige, duftende grøntsager og krydderurter uden at have et stort smil på samtidig ? Så kvinder tilbage til køkkenet ? Men ikke for at lave stress-mad, men for at kunne fokusere på skønheden, naturens rigdom og det overskud, som tilbydes – helt naturligt.

Her er hjælp at hente i sojabønner, sojamel, sojamælk, tempeh, tofu, frø, korn, bælgfrugter, hvidløg, salvie, fennikel, selleri, persille, rabarber samt ’phyt-guf’ bestående af lige mængder sesamfrø, hørfrø, græskarkerner og solsikkekerner (1-2 teskefulde af hver - alle ingredienserne blandes, to spiseskefulde af blandingen samt to mandler blendes og strøs på morgenmaden - husk, der må kun blendes til en portion af gangen, da fedtstofferne ellers kan harskne). Alle disse fødeemner indeholder phyto-østrogener, der kan afhjælpe østrogen-manglen i kroppen.

I øvrigt har undersøgelser vist, at mængden af det aktive østradiol 17B fordobles hos kvinder, der spiser fødevarer, der indeholder store mængder bor: abrikoser, asparges, broccoli, bælgfrugter, dadler, dild, ferskner, figner, honning, jordbær, kirsebær, kommen, kål, mælkebøtte, persille pærer, rosiner, rødbeder, sojabønner, solbær, æbler og mange nødder.

Vitaminer og mineraler
Et grundlæggende tilskud af vitaminer og mineraler er af afgørende betydning for en sund og livsdygtig krop. Særligt skal følgende fremhæves:

E-vitamin:
Det store kvindevitamin der blandt andet lindrer hedeturene og afhjælper
slimhindetørhed.

C-vitamin:
I lighed med E-vitamin lindrer også C-vitamin hedeturene.

Calcium + magnesium:
Gode tilskud til knoglerne.

B-vitaminer:
Nervesystemets vitaminer.

A-vitamin:
Til hud og slimhinder.

Essentielle fedtsyrer:
Til hud, slimhinder og hormonsystemet.

Som det fremgår af ovenstående er der således masser af naturlig hjælp at hente i forbindelse med en af livets vigtigste, mest spændende og udfordrende overgange – så klø på, nyd livet, sanseligheden og slægtskabet med Moder Jord og al det sunde hun har at byde på.


Ovenstående artikel er bragt første gang i SAB-bladet i 2002.