Færdiguddannet phytoterapeut

Når man er færdiguddannet phytoterapeut®, skal der vælges, hvordan man helst vil arbejde med lægeplanterne.

Nogle vælger at dyrke lægeplanter af høj kvalitet, som forhandles på forskellige måder. Andre arbejder i helsekostbutikker eller hos producenter/forhandlere af kosttilskud og naturlægemidler, eller med undervisning/formidling. Langt størstedelen af phytoterapeuterne vil dog arbejde med mennesker fra egen klinik.

En session hos en phytoterapeut®:
Når du opsøger en phytoterapeut, skal du regne med, at der første gang bruges ca. 1½ time. Her vil der blive lavet en grundig journal, hvor din krops funktioner bliver gennemgået. Selvom du kommer med eksempelvis luftvejsproblemer, vil der stadig være en fuld journalføring af, hvordan hele kroppen fungerer. Det er langt fra givet, at problemerne opstår fra eller kun ligger lokalt i luftvejene. Phytoterapeuter uddannes til at være nysgerrige, så årsag og vedligeholdende faktorer kommer frem i lyset.

Behandlingen dækker naturligvis først og fremmest brugen af lægeplanter i form af ekstrakter, tabletter, kapsler, te og naturligvis som dagligt brug i maden. Der kan ordineres urtecremer, salver etc. til udvortes brug.

Udover selve lægeplanterne modtager du rådgivning om vitaminer/mineraler/fedtsyrer og andre tilskud, ligesom du vejledes om kost, motion og livsstilsændringer.

Der arbejdes med alle aspekter, så din behandling dels optimeres og ikke mindst, så du også kan holde forbedringerne vedlige fremover .

Nogle har en enkelt session hos en phytoterapeut®, andre har brug for opfølgninger, det afhænger af, hvad der arbejdes med sammen med den enkelte klient.

Du kan finde phytoterapeuterne på siden, de er listet under 'uddannede phytoterapeuter'.