Gurkemeje / Curcuma longa

Gurkemeje / Curcuma longa L.


Vi har den stående i køkkenskabet, den bruges til at give lyse risretter et mere gult og farvestrålende udseende, den er en fremtrædende del af karryblandinger og nutidig forskning viser, at vi står med en lægeplante, som er højst interessant.

Gurkemeje har flyttet sig fra krydderihylden til helsekosthylder og det med god grund!

Planter har været udvekslet og handlet igennem årtusinder, og gurkemejens historie er mere end 4000 år gammel. Derfor er der ikke nogen, som med sikkerhed kan sige, hvorfra planten egentlig stammer. Man mener, at dens oprindelse er Syd-/Sydøstasien og nok nærmest fra Indien, som i dag dyrker og forarbejder op til 90% af al gurkemeje, inderne er da også storforbrugere af krydderiet.

Ingen karry uden gurkemeje, der kan være op til ¼ gurkemeje i en karryblanding, men den bruges også til at give smag og farve til andre madvarer som smør, ost, sennep, sågar til kager og naturligvis risretter.
Gurkemeje kaldes for indisk safran og har været brugt som erstatning for det dyrere krydderi.
Igennem tiden er planten brugt som farvestof til klæder og på huden, og stadig i dag er nogle af de flotte, gule kjortler, som buddhist munkene bærer, farvet med gurkemeje og hindukvinder blander gurkemeje og limefrugt til at lave den røde pasta, som lægges som en farveklat ovenpå det tredje øje. Den røde farve symboliserer at kvinden er gift og den betragtes som et skønhedstegn.

Gurkemeje har også været anvendt mod uren eller grå og trist hud, der er intet, der forhindrer os i at gøre det samme med den gurkemeje, som står i skabet.

Gurkemejepulver blandes med lige dele saft fra lime og citron til en blød pasta. Smør den på huden og lad den sidde til den er tør. Vask forsigtigt af med lunkent vand og dup huden tør. Bruger du denne maske et par gange om ugen, vil du opleve at huden bliver mere klar og eventuelle urenheder forsvinder.

Gurkemeje som lægeplante virker på følgende måder:

• Antikoagulerende,
• Antioxidant
• Bakteriehæmmende
• Blodfortyndende
• Inflammationshæmmende
• Kolesterolsænkende
• Krampeløsnende i mave/tarm
• Kredsløbsstimulerende
• Stimulerer galdesekretionen

Rhizomet fra gurkemeje indeholder harpiks og bitterstoffer, ligesom der er op til 5 % æterisk olie, hvoraf størstedelen består af stofferne turmeron og zingiberen.

Det er dog først og fremmest curcumin, det gule farvestof i gurkemeje, som forskerne koncentrerer sig om.
Curcumin tilhører fenol/flavonoid gruppen af curcuminoider. Der er ca 4% curcumin i den tørrede rod.

Curcumin er en stærk antioxidant, som meget gerne reagerer med frie radikaler, stoffer som sættes i forbindelse med sygdomme som cancer, betændelser, hjerte/karsygdomme og for dens sags skyld kroppens og hjernens ældning.

Curcumin øger kroppens egen produktion af antioxidanten glutathion og kan hæmme nogle af de stoffer, som aktiverer en inflammation. Det drejer sig om stofferne TNF-alfa (tumor nekrose faktor alfa) og det betændelsesfremmende interleukin 8.

Curcumin hindrer også produktionen af proteinstoffet NF-kappaB (Nuclear Faktor kB).
Dette stof er involveret i betændelsestilstande som leddegigt og i tillæg fremmer det, at leverens celler dør, når de udsættes for toxiner, bakterier og såmænd også alkohol.

Når NF-kappaB hæmmes, vil leverens celler have større chance for at overleve og betændelser i kroppen vil reduceres.

Også hjernen har godt at gurkemeje. Iflg. en kinesisk undersøgelse kan endog ganske små doser af curcumin være en kraftig antioxidant, som beskytter hjerneceller mod frie radikaler og dermed tidlige hukommelsesproblemer.

Kigger vi over til inderne som traditionelt anvender gurkemeje i maden, har de væsentligt lavere forekomster af cancer i lunger, tyktarm, prostata og bryst. Dette bør jo anspore til yderligere forskning.

Nu er det desværre sådan, at store, kliniske forsøg er bekostelige. De laves helst, når der er udsigt til en økonomisk vinding, hvilket sjældent er tilfældet med lægeplanter. Derfor har vi en masse indikationer på planternes – i tilfældet her – gurkemeje’s virkning, men der kan gå lang tid før endelige beviser lægges på bordet.

Det bør dog ikke forhindre os i at bruge gurkemeje som en forebyggende og lægende plante i vores dagligdag.

Brug gurkemeje forebyggende i din mad, 10 mg tørret, pulveriseret rod giver en stærk antioxidant effekt og beskytter kroppen mod oxidativt stress samt modvirker skaderne fra frie radikaler.

Skal du have en lægende effekt fra planten, skal du i helsekostbutikken og købe gurkemeje kapsler med et højt indhold af stoffet curcumin.

De stærke produkter bør ikke anvendes ved graviditet, galdesten eller ved mavesår.

Dyrkning og forarbejdning:

Det er plantens rhizom og roddele som anvendes både kulinarisk og medicinsk. Rhizomet koges i en halv times tid, derefter skal det tørres i solen i ca. 14 dage og først når rhizomet er helt hårdt og tørt, er det klar til at blive pulveriseret.

Opbevaring:

Det gælder for gurkemeje som andre krydderier, de har ikke noget at gøre på de små hylder, som kan være placeret over emhætten. Hvis du vil passe på din gurkemeje, skal den opbevares i en lufttæt krukke, som ikke udsættes for unødig sollys og damp. Altså – ind i skabet med krukken, men stil den forrest, den skal bruges dagligt.

Kilder:
www.urteskolen.com
www.brn.no
www.ing.dk
www.cancerpage.com
www.cancerwise.org