Hylden med krydderier


Der kommer et tidspunkt i enhver kvindes liv, hvor hun er nødt til at gøre sin ovn ren.
Den sætning blev sagt for mere end tyve år siden, da jeg uanmeldt kom på besøg hos en veninde.
Hun asede og masede med at få ovnen skilt ad, så hun kunne komme ind i alle kroge. Juletiden var overstået, ligeså stegning af and og flæskesteg og nu skulle fedtet altså ikke bare overfladisk væk, der skulle gøres rent helt ud i krogene.

Når jeg siden har besluttet, at nu skal noget altså være, så dukker den gode sætning op, der er et tidspunkt…Tiden er kommet for, at jeg skal have styr på skabet med krydderier.

Måske er dit skab ligesom mit. Når jeg kommer godt ind i hjørnerne, kan der nemt vise sig at ligge poser med forskellige krydderier, som vil miste saft og kraft, hvis jeg ikke husker at bruge dem, eller hvis jeg i min nærighed synes, de skal gemmes til en speciel lejlighed.

Min nærighed kommer helt sikkert til udtryk ved safran. Verdens dyreste krydderi kan alt for nemt blive gemt så længe, at jeg ikke får det fulde udbytte af de små grifler og støvfangere fra krokusplanten. Nyere undersøgelser viser, at safran ikke kun giver farve og smag til maden, det hjælper også til at stabilisere blodsukkeret, så man ikke så nemt får lyst til slik og kager. En vigtig pointe her i januar, hvor julemåneden måske har budt på så mange gode sager, at bukselinningen strammer.

Nellikerne er også virkelig i farezonen for at blive glemt i et hjørne. Det ville være synd og skam for kryddernelliker har potentiale til meget mere end at give duft og smag af jul. De små blomsterknopper er ret undervurderet i vesten, men bruges traditionelt i te mod luft i maven og til at behandle virusinfektioner. Nelliker er såmænd også tidligere blevet anset som et middel, der både styrker hukommelsen og brugt i mad og drikke, anså man dem som et reelt elskovsmiddel. I Frankrig stikker man gerne et par nelliker et løg, når man laver gryderetter. Østens folk bruger dem i te og støder dem i en morter, så de med måde kan bruges i risretter.

Jeg fik ikke brugt alle kanelstængerne til gløgg i december. Nogle af dem skal nu trække tre uger i et syltetøjsglas med en god olivenolie over. Når de har trukket, har jeg en skøn olie, som kan bruges i maden. Resten skal bruges i min te, så jeg både får en god varme i kroppen, et mere stabilt blodsukker og et styrket immunsystemet til at bekæmpe bakterier og vira. For at få en stærkere virkning, skal kanelstængerne kombineres med resterne af de tørrede knolde med ingefær og på rigtig kolde dage, skal der en enkelt piri-piri chili i teen.

Ingefær kaldes ofte, roden som er godt for alt. Det er ikke uden grund. Ingefær er et fremragende middel mod alskens plager med fordøjelsessystemet, den bruges mod smerter i muskler og skelet, bekæmper bakterier, fremmer udskillelsen af fedtstoffer og sender varme igennem hele kroppen. Når ingefær blandes med andre krydderier, fremmer den virkningen af dem.

Styrken af chili bedømmes på en skala fra 1-10. De små piri-piri chili ligger ret højt på skalaen, typisk omkring 8-9/10, det er altså ikke her man skal rutte med mængderne. Chili forbindes mest med mad, men bruger man bare en enkelt og nøjes med at lade den trække i teen nogle minutter, får man dog den skønneste oplevelse af en te, som i den grad sender varmen helt ud til fingerspidserne. Chili modvirker også bakterier og virus, ligesom den beviseligt sætter gang i fedtforbrændingen.

Det var altså slet ikke så dumt at komme helt ind i krogende på skabet. Ved ikke at lade dem ligge og samle støv, åbenbarede der sig et sandt mekka af krydderier, der kan sende varme kaskader ud i kroppen. De vil også generelt styrke fordøjelsen, sætte gang i forbrændingen og ikke mindst styrke immunsystemet, som vi naturligvis skal være særligt opmærksomme på i vinterperioden.