Chokolade

Mindst 40% af kvinder indrømmer at have en trang til chokolade. Er du en af dem, så følg med og rank ryggen. Der er nemlig alle mulige gode grunde til at stå ved sin lidenskab for kakao-bønnen.

Mindst 40% af kvinder indrømmer at have en trang til chokolade. Er du en af dem, så følg med og rank ryggen. Der er nemlig alle mulige gode grunde til at stå ved sin lidenskab for kakao-bønnen.

Det latinske navn Theobroma cacao, betyder gudelig føde . Det viser jo med al tydelighed, at vi altså ikke er de første på jorden, som har fået hang til den lille, brune bønne.
De tidligste fortællinger om kakaobønnen går ca. 600 år tilbage før vores tidsregning, hvor Aztekerne og Mayaerne brugte bønnerne både som medicin, nydelsesmiddel og hårde kontanter.

I dag er forskerne er også ret interesseret i kakao-bønnen, som udover den skønne smag, også viser sig at have nogle endog ret så spændende egenskaber, der kan styrke vores sundhed på kryds og tværs.

Her kommer lidt skyts, som du kan bruge i din forsvarstale overfor din hang til kakao.

Kakaobønnen er blandt de kraftigste antioxidanter, man kender til.
Resultatet af at drikke en kop (rigtig) kakao eller spise 20 gram mørk chokolade (med minimum 70% kakao) dagligt er blandt andet:

Vores evne til at huske og koncentrere os forbedres.
Risikoen for aldersrelaterede sygdomme reduceres.
Oxidation (iltning) af LDL kolesterol modvirkes (som ellers kan disponere for hjerte/karsygdomme).
Forhøjet blodtryk nedsættes.
Vores humør får et par et par streger opad, da bønnerne indeholder forstadier til serotonin og kakaosmørret øger mængden af endorfiner. Kombinationen med to andre stoffer i kakao, theobromin og coffein,, forstærker vores følelse af glæde og tilfredshed med livet.
Sidst men ikke mindst, så kan kakao stilne hoste. Kakaos indhold af theobromin viser sig at være mere effektivt end codein – og kakaoen giver ikke den sløvende virkning, som medicinen gør. Hvor stor en mængde kakao, der skal til, kender man dog stadig ikke.

Virkningen af antioxidanterne fra kakaobønnen ser i øvrigt ud til at blive forstærket, hvis man også drikker grøn te i løbet af dagen.

Der er ingen tvivl om, at kakaobønnen er en stor lægeplante. Husk dog bare, at det gamle ordsprog ’alt med måde’, også gælder her. Vi kommer ikke udenom det faktum, at chokolade naturligvis indeholder mange kalorier. Læg også mærke til, at de aktive stoffer nu engang sidder i kakaobønnerne. Hvid chokolade, mælkechokolade og kakaodrikke fyldt med sukker og mælkepulver har ikke de positive virkninger.