Resistente bakterier, SØNDAG
Den gode nyhed er, at vores forbrug af antibiotika for første gang er faldet med 2,4% fra
49,8 ton i 2007 til 48,6 ton i 2008.
Bragt i SØNDAG, www.soendag.dk
Resistente bakterier.
Den gode nyhed er, at vores forbrug af antibiotika for første gang er faldet med 2,4% fra
49,8 ton i 2007 til 48,6 ton i 2008.
Det ødelægges dog lidt af, at forbruget af bredspektret antibiotika er steget med hele 17% og det samlede forbrug af antibiotika er stadig 9,2 ton højere end i 1999.
I løbet af de sidste 10 år er hospitalernes forbrug af nye, bredspektrede antibiotika totalt steget med – hold fast – 321%.
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten, som hvert år opgør forbruget af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker.
Naturligvis skal antibiotika bruges, når det er nødvendigt, men måske kunne det være relevant at undersøge, om der findes alternativer, når situationen ikke er livstruende.
Antibiotika har den ulempe, at den dræber alle bakterier, også de gode, som skal holde sundheden i tarmen intakt. Desuden kan en bakterie, som er dræbt af antibiotika, overføre informationer til stadig levende bakterier, om hvilket stof, der slog den ihjel .
Dermed kan de andre bakterier lære lektien og danne resistens overfor antibiotikaene. En tredje ting er, at man ofte glemmer, at tage tilskud med mælkesyrebakterier, når man er i gang med eller har overstået en kur med antibiotika. Tilskud med mælkesyrebakterierne danner grobund for, at immunsystemet i tarmen kan genetableres.
I naturen findes flere planter, som bekæmper bakterier.
Først og fremmest hvidløg, Allium sativum.
Løget har været brugt siden oldtiden og stadig har bakterier ikke udviklet resistens mod hvidløg.
Det velduftende løg har nemlig et par esser i ærmet, som bakterierne endnu ikke har luret, det drejer sig blandt andet om enzymer.
Først og fremmest koncentrerer forskningen sig om stoffet allicin. Forsøg har vist, at stoffet kan blokere for kommunikationen mellem bakterierne, men løget har mindst et es mere tilbage. Hvidløg er nemlig en smart sag, det dræber ikke bakterierne direkte, men dræber de enzymer, som bare de skadelige bakterier bruger for at overleve og formere sig. Det vil altså sige, at hvidløg fungerer som en snigskytte. Bakterien dør – men den kan ikke formidle, hvad som dræbte den. Derfor kan andre bakterier heller ikke lære af processen og gøre sig resistente.
Den forebyggende dosis af hvidløg er 1-3 fed dagligt, under sygdom bør man vælge den mere sikre løsning, som er et standardiseret, stærk hvidløgsprodukt. Naturligvis skal man altid kombinere med tilskud af mælkesyrebakterier, de to ting hænger uløseligt sammen.
Resistente bakterier.
Den gode nyhed er, at vores forbrug af antibiotika for første gang er faldet med 2,4% fra
49,8 ton i 2007 til 48,6 ton i 2008.
Det ødelægges dog lidt af, at forbruget af bredspektret antibiotika er steget med hele 17% og det samlede forbrug af antibiotika er stadig 9,2 ton højere end i 1999.
I løbet af de sidste 10 år er hospitalernes forbrug af nye, bredspektrede antibiotika totalt steget med – hold fast – 321%.
Tallene stammer fra DANMAP-rapporten, som hvert år opgør forbruget af antibiotika og forekomsten af resistente bakterier i dyr, fødevarer og mennesker.
Naturligvis skal antibiotika bruges, når det er nødvendigt, men måske kunne det være relevant at undersøge, om der findes alternativer, når situationen ikke er livstruende.
Antibiotika har den ulempe, at den dræber alle bakterier, også de gode, som skal holde sundheden i tarmen intakt. Desuden kan en bakterie, som er dræbt af antibiotika, overføre informationer til stadig levende bakterier, om hvilket stof, der slog den ihjel .
Dermed kan de andre bakterier lære lektien og danne resistens overfor antibiotikaene. En tredje ting er, at man ofte glemmer, at tage tilskud med mælkesyrebakterier, når man er i gang med eller har overstået en kur med antibiotika. Tilskud med mælkesyrebakterierne danner grobund for, at immunsystemet i tarmen kan genetableres.
I naturen findes flere planter, som bekæmper bakterier.
Først og fremmest hvidløg, Allium sativum.
Løget har været brugt siden oldtiden og stadig har bakterier ikke udviklet resistens mod hvidløg.
Det velduftende løg har nemlig et par esser i ærmet, som bakterierne endnu ikke har luret, det drejer sig blandt andet om enzymer.
Først og fremmest koncentrerer forskningen sig om stoffet allicin. Forsøg har vist, at stoffet kan blokere for kommunikationen mellem bakterierne, men løget har mindst et es mere tilbage. Hvidløg er nemlig en smart sag, det dræber ikke bakterierne direkte, men dræber de enzymer, som bare de skadelige bakterier bruger for at overleve og formere sig. Det vil altså sige, at hvidløg fungerer som en snigskytte. Bakterien dør – men den kan ikke formidle, hvad som dræbte den. Derfor kan andre bakterier heller ikke lære af processen og gøre sig resistente.
Den forebyggende dosis af hvidløg er 1-3 fed dagligt, under sygdom bør man vælge den mere sikre løsning, som er et standardiseret, stærk hvidløgsprodukt. Naturligvis skal man altid kombinere med tilskud af mælkesyrebakterier, de to ting hænger uløseligt sammen.
