Samisk folkemedicin.

På phytoterapeut uddannelsen går den første opgave ud på at fordybe sig og beskrive en grundlæggende person eller et ditto medicinsk system.

Når man er oldebarn af en fastboende samer, falder valget naturligvis på den samiske folkemedicin.
Jeg fik udvidet min viden, måske gør du også ☺ God læselyst.

Af: Susan Duedam

Samisk folkemedicin

Samerne brugte urter til både mad og medicin. Ifølge nifab.no regnes den som et medicinsk system.

En kort beskrivelse af samerne.

Samerne lever i fire forskellige lande – nemlig Norge, Sverige, Finland og Rusland også kaldet Lapland eller Sápmi.

De første spor af mennesker i Sápmi fandtes langs den nordnorske kyst for godt 11.000 år siden. Samerne er mest kendt for at være et nomadefolk og rendrift (fjellsamer), hvorimod søsamerne, som levede af småbrug, fiskeri og håndværk har man ikke hørt meget om.

Urterne har altid haft en central rolle i den samiske folkemedicin. Den omfatter historiske overleverede behandling og teorier om helse og helbredelse fra den samiske kultur. Der er fællestræk og lighedspunkter med den måde samerne brugte urter til det vi kender fra stenalderen i Danmark og det vi anvender i dag.


Filosofi

Samerne troede på en shamanistisk naturreligion kaldet Noaidevuohta. Det kan minde om inuit- og andre sibiriske trosetninger. Den gamle religion var en naturreligion, hvor jord og vand blev betragtet som levende væsener og skulle respekteres gennem ritualer og hensyntagende til naturens kredsløb. Denne religion indebar også trommeseancer, rejser til en anden verden og overnaturlige magter, som også kunne være årsag til sygdom.
I lokalsamfundene benyttede befolkningen helbredere, der havde en holistisk tilgang til mennesket og dyrene. Denne helbreder blev kaldt ”Noaidien”, hvis opgave blandt andet var at forklare og helbrede sygedomme ved fx brug af urtemedicin.

En af fortolkningerne af sygdom i den samiske folkemedicin er, at det skyldes en ubalance i kroppen, som så må genoprettes. Samerne brugte og bruger den traditionelle skolemedicin til at udrede sygdom i den kropslige del, hvorimod de samiske behandlere finder årsagen til sygdommen i den åndelige del.

Samernes kundskab var så godt som hemmelig. En Noaidien i lokalsamfundet blev udpeget og kunne ikke sige nej til opgaven.
Kundskaben måtte kun overleveres fra en ældre til en yngre person og ikke til mere end en person, hvilket kan være årsagen til at den samiske folkemedicin er meget lidt beskrevet.
Det meste af den samiske traditionelle folkemedicin er leveret via mund til mund metoden og er nedskrevet af missionærer.

Afstanden og nomadetilværelse gjorde at lægedækningen var dårlig og samerne havde derfor sit ”eget” apotek bestående af planter fra naturen indeholdende stoffer, som kunne kurere sygdom.
Husapoteket blev brugt til at behandle sig selv med.

Urterne blev brugt som selvhjælp, mens Noaidien tog sig af de mere komplicerede lidelser, hvor trommerne kom i brug.
Urterne blev brugt både indvortes via te og ved at inhalere.
Udvortes - i badevand eller påsmøring på huden.
Også massage, moxabrænning og kopping, som er traditionel kinesisk medicin, blev brugt hos Noaidien,

Angelica archangelica - Fjeldkvan var den mest populære urt, som samerne brugte både som mad og medicin. Den, og mange andre urter, blev anvendt som komplement til kød og fisk og selvfølgelig den traditionelle medicin, hvor roden var den primære kilde. Kvan blev fx brugt indvortes mod fordøjelsessygdomme, hoste, snue og skørbug, da den er rig på C- vitamin.

Rhodiola Rosea eller fjeldkaktus næves helt tilbage i skriftlige kilder i slutningen af 1500 tallet. Ved flytning af renerne tyggende samerne på en bid af roden under de lange vandringer så de fik energi. Derudover blev den brugt ved hovedpine, prostatabesvær og sågar vorter. Vorterne skrumpede når der blev dryppet ekstrakt på dem.

Også Røllike, Løvefod og Bark af Pil er brugt af samerne.

Aspekter – 2017

Den traditionelle urtekundskab hos samerne bunder i erfaring og tradition, som lever videre den dag i dag og kundskaberne om diverse urter og lægevækster blev og bliver ført videre mellem generationerne.

Den samiske folkemedicin er som sagt meget lidt beskrevet.
De planter og produkter som samerne anvendte til medicinsk brug er dog dokumenteret i blandet andet Carl von Linné rejseskildring fra 1732, hvor han har beskrevet den samiske kultur og levevilkår.
Et resultat af den rejse blev ”Flora Lapponica” fra 1737. Derudover har Biskop i Trondheim Johan Ernst Gunnerus udgivet ”Flora Norvegica” fra 1766.

Andre interessante indsamlingsarbejde om den samiske folkemedicin finder man hos Just Qvigstad fra 1901, 1932 samt Adolf Steen, 1961.

De nordiske urter kan man se i Sveriges nordligste fjeld-botaniske have som findes i Jokkmokk godt 10 km fra polarcirklen.

Skulle man alligevel være på de kanter, kan man også besøge Greta Huuva som er samisk madambassadør, (udvalgt af Jordbruksministeriet i Sverige).
Greta Huuva driver caféen Viddernas Hus i Jokkmokk og hun fortæller og afholder kurser i, hvordan man bruger urter i den samiske madtradition og ikke mindst, viser hun, hvor man kan finde og bruge urterne i deres naturlige miljø.

Hvert år afholdes det samiske marked i kommunen Jokkmokk. Her kan købes urtemedicin, salver og naturkosmetik.


Kilder:

samikopiija.org
nifab.no/behandlingsformer/samisk_folkemedisin/filosofi_og_teori
jokkmokksmarknad.se
swedishlapland.com/sv/stories/fjaellbotaniska-traedgaarden-i-jokkmokk/
sml.snl.no/folkemedisin
tictail.com/s/samiskaapoteket