Stress

Uddrag fra kompendiet i nervesystemet.

Af Birgith Broberg


Stress er et af menneskehedens største helbredsproblemer. Stress dukker op både som udløser af sygdom og som en reaktion på sygdom. Stress er den tilstand, vi oplever, når de krav, der stilles os, er større end de ressourcer, vi egentlig har til at imødekomme kravene med. Det er simpelthen vores måde at reagere på, når kravene bliver for store.

Grundlæggende forekommer tre typer stress-tilstande:
1. Stress i en kortvarig belastet situation
2. Stress i en længerevarende krisesituation
3. Stress som en kronisk tilstand

De fleste, der f.eks. har arbejdet med et spændende stof lige til dead-line, ved at stress-faktoren kan være et incitament i sig selv – hjernen kører derudad i højeste gear, kroppen er helt oppe på mærkerne og man udløser et ’andrenalin-rush’, der skærper sanserne og styrker koncentrationen. Sådanne episoder fra tid til anden er ikke skadeligt. Her er tale om type 1. Vi reagerer på stressen på en konstruktiv måde og der er tale om en afgrænset og kortvarig påvirkning. Det er i forbindelse med type 2 og 3, vi finder de skadelige påvirkninger.

Med til billedet hører også, at der er forskel på hvordan fru Hansen og hr. Jensen oplever stress. Nogle kan klare en del stress, mens andre bukker under forholdsvist hurtigt. Vores individuelle tolerance-tærskel er således afgørende for, hvorledes vi hver især reagerer på stress og hvor stor en stress-byrde, vi kan holde til.

Men uanset hvor denne individuelle tærskel ligger, vil vedvarende stress under alle omstændigheder overskride tærsklen på et eller andet tidspunkt - stressen er for massiv, vi bukker under og symptomerne melder sig.

Hver femte dansker lider af stress
Undersøgelser har vist, at omkring hver femte dansker dagligt har symptomer på stress. Livet er en forunderlig størrelse og en del af det, at være et menneske i den industrialiserede verden anno 2002, indbefatter at vi dagligt bombarderes med indtryk – stress er tilsyneladende en uundgåelig del af det moderne liv. Men man kan blive bedre til at håndtere sin stress, så man ikke får så kraftige fysiske, psykiske og adfærdsmæssige reaktioner. Man kan for eksempel strukturere sin tid bedre og sørge for at koble af, løbe en tur, meditere eller tale med en god ven – og så kan man tage urter, der forebygger og afhjælper.

Definitionen på stress
Betegnelsen stress er forholdsvis ny i lægelig sammenhæng og blev første gang brugt af den canadiske læge Hans Selye, der i 1956 udgav bogen ’The Stress of Life’. Den tidlige stress-forskning i 1930’erne var rent fysiologisk og fremtrædende forskere som Walter B. Cannon og Hans Selye gennemførte blandt andet undersøgelser af, hvad der skete i kroppen, når man f.eks. blev smidt i iskoldt vand. Disse undersøgelser gik især på hormonale forandringer i kroppen. Selye mente, at disse hormonale forandringer var non-specifikke og altså fandt sted, uanset hvilken form for overbelastning, der fandt sted. Han kaldte derfor forandringerne for det "generelle adaptationssyndrom", normalt forkortet GAS. Han forestillede sig GAS som et lineært forløb med tre faser (alarmfasen, resistensfasen og udmattelsesfasen), som ubetinget fulgte hinanden.

Nyere forskning viser dog, at hver af de tre faser kan forekomme uafhængigt af hinanden og ikke behøver optræde i en givet rækkefølge. Derudover er de fleste stress-forskere enige om, at korte systemet en fase ned.

I dag arbejder man således i de fleste sammenhænge kun med to former for fysiologisk stress, skønt disse har en del tilfælles med Selye’s GAS-faser. Man taler om: kamp-flugt-reaktionen og tilpasnings-tilbagetræknings-reaktionen.

Kamp-flugt-reaktionen
Kamp-flugt-reaktionen kan fremkaldes af såvel fysiske som psykiske belastninger. Her er vores krop i alarmberedskab - vi udsættes for akut stress og kroppen reagerer.

Først påvirkes hypothalamus, som videre aktiverer det autonome nervesystem, som straks påvirker binyrerne til udskillelse af kroppens ’stress-hormoner’ adrenalin og noradrenalin fra binyremarven. En øget forekomst af disse hormoner udløser en række reaktioner i kroppen:

Leveren frigiver oplagret glukose i blodbanen, så vi kan få øjeblikkelig energi. Blodet trækkes væk fra huden og strømmer ind i muskler og indre organerne, hvor der er mest brug for det. Hjertet slår hurtigere og blodtrykket stiger. Fordøjelsen lukkes ned, for at spare energi. Blodet fortykkes, så det kan størkne i tilfælde af, at du bliver såret.

Vi mærker målbart disse reaktioner ved hjertebanken, sved, øget vejrtrækning og muskelaktivitet – alt sammen reaktioner, der er til for at øge kroppens forsvarsevne. Kamp-flugt-reaktionen kan opstå meget hurtigt (f.eks. hvis man bliver forskrækket, når man ser en spændende film) og vil også under optimale og psykisk sunde forhold forsvinde igen relativt hurtigt (fra nogle minutter til et par timer).
Når vi spiser noget sødt, stimulerer sukkeret også bugspytkirtlens produktion af insulin og dermed dannelsen af serotonin. Dette er en af forklaringerne på, at sukker kan have en svag positiv virkning på stress og let tristhed.

Tilpasnings-tilbagetræknings-reaktionen
Tilpasnings-tilbagetræknings-reaktionen er langsommere i optrækket, men har til gengæld en længere virkning. Denne reaktion har grundlæggende samme formål som kamp-flugt-reaktionen, men indtræder ved længere tids belastning.

Her er tale om en tilstand, der optræder når vi ikke får forløst den akutte stress og når der er tale om vedvarende stress-påvirkninger.

I urtiden brugte vi vores kamp/flugt-reaktion hensigtsmæssigt, vi stak af eller vi tog kampen op. I dagens Danmark, i vores civiliserede samfund, er situationen derimod en helt anden. Her er det fuldstændigt normalt, at undertrykke kroppens naturlige reaktionsmønster. Der hvor vi burde råbe højt, fægte med arme og ben eller stikke af, væk fra alt det fæle, vælger vi ofte i stedet, at finde os i situationen, at lade stå til. De følelser og kropsreaktioner, der skulle være forløst, forbliver i kroppen, hvilket medfører, at stress-hormon-frigørelsen fortsætter og vi udsætter dermed kroppen for en varig kemisk/fysisk stress-påvirkning.

Denne tilstand medfører også udskillelse af binyrebarkhormoner - blot af en anden type. Disse hormoner kan opdeles i to grupper: anti-betændelses-hormoner (især cortisol) og pro-betændelses-hormoner.

Pro-betændelses-hormoner kan i øvrigt frigives af tarm-nerveender ved stress, hvilket meget vel kunne spille en rolle i forbindelse med opblussen af sygdomme som Colitis Ulcerosa og Morbus Chron.

Immunforsvaret svækkes (stress forbruger binyrebarkhormon, hvilket svækker vores modstandskraft) og vi åbner os for sygdomme og udviklingen af psykiske ubalancer. Hele vores oplevelse af velvære forstyrres af stressbelastningerne og ofte vil en manglende appetit og en dårlig fordøjelse give sig tilkende. Træthed er et velkendt symptom i denne fase og hvad gør vi ved det? Vi drikker kaffe, spiser søde sager, ryger og drikker alkohol – stimulanser, der nok giver et kortvarigt energi-løft, men som oftest resulterer i, at vi kommer ind i en ond cirkel, der tærer på vores ressourcer og efterlader os i en tilstand med et svingende blodsukker. Langsomt men sikkert bryder systemet sammen, kroppen kan ikke tilpasse sig de stressudløsende faktorer mere. Den er træt og forvirret og vores forskellige reguleringsmekanismer (immunsystemet, nervesystemet og hormonsystemet), kan ikke længere modstå presset og en lang række ubalancer opstår. I yderste konsekvens fører den kroniske stress til udvikling af decideret sygdom – af psykiske sygdomme er depression en forventelig udvikling af de kroniske kemiske stress-påvirkninger (serotonin og cortisol ubalancer).

Ved udsættelse for kronisk stress – tilpasnings-tilbagetræknings-reaktionen – over en vis tid, vil de typiske fysiske reaktioner være:

  • hjertebanken med uregelmæssig rytme
  • forhøjet blodtryk
  • man kan føle direkte smerte eller stikken i hjerteregionen
  • åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk - åndenød
  • svimmelhed, kvalme
  • muskelspændinger i brystmuskulaturen
  • besvær med at trække vejret
  • muskelspændinger, infiltrationer og smerte specielt i nakke og skulder
  • der optræder øget svedtendens, selv uden øget fysisk aktivitet
  • hovedpine som følge af øget spænding i musklerne i nakke og hoved
  • fordøjelsesproblemer f.eks. mavesmerter, træg fordøjelse eller diarré

Til denne tilstand hører også en række psykiske symptomer – her kan f.eks. være problemer med:

  • søvnløshed
  • indre uro og ængstelse
  • angstfornemmelser
  • rysten og indre dirren
  • mathed og stor træthedsfølelse
  • glemsomhed
  • forvirring og manglende koncentrationsevne – rastløshed
  • adfærdsmæssige reaktioner som f.eks. ukontrolleret vrede eller gråd
  • - og som nævnt depression
Med til de psykiske symptomer hører også de tidligere nævnte behov for stimulanser – medikamenter, kaffe, alkohol, søde sager.

Kan du genkende typen:
Når vi har at gøre med mennesker, der er ramt af stress, er der en række fællesnævnere. Vi har at gøre med manden eller kvinden, der har svært ved at vente – selv i få minutter, som foretager sig flere ting på en gang og som har svært ved at kunne nyde resultatet af endt arbejde (færdig, hvem sagde færdig – vi bliver aldrig færdig….), som konstant har en fornemmelse af at ’mangle tid’, som har hurtige, anspændte bevægelser, som taler hurtigt, afbryder andre, har svært ved at lytte og som ofte eller altid er kritisk og lettere irriteret. Og det er vel at mærke den lette symptom-gruppe vi her har fat i – i sværere tilfælde, kan den kroniske stress medføre depressive tilstande.

Stress skal tages alvorligt og det er vigtigt at lytte til de signaler kroppen sender og reagere på dem – primært handler det om at ændre på de livsvilkår der gør, at vi befinder os i en stresset tilstand.

Nogle gange har stress-påvirkningen dog været så langvarig eller har bidt sig så godt fast, at det er nødvendigt at tilbyde kroppen hjælp til regenerationen.

Den lægelige behandling
De fleste, der opsøger lægen, vil blive behandlet udfra eventuelle fysiske symptomer – f.eks. forhøjet blodtryk eller hjerte-arytmi. Derudover råder lægen til at ændre livsstil og kan i nogle tilfælde tilbyde kortere eller længerevarende sygemelding. Det kan også komme på tale, at ordinere nervemedicin.

Den phytoterapeutiske tilgang
Den phytoterapeutiske behandling er rettet mod nervestyrkende og beroligende urter foruden at der tages højde for eventuelle individuelle skadelige virkninger af stress-tilstanden: søvnbesvær, blodtryksproblemer, binyre-udmattelse m.m..

Derudover anvender vi os af vores ’es i ærmet’ i forbindelse med stress-behandling: adaptogener. Men hvad er adaptogener egentlig for nogle størrelser? Lad os se lidt nærmere på disse spændende urter og deres ret utrolige evne til at regulere og støtte:

Adaptogener er stoffer, som både kan stimulere og hæmme de samme kropslige funktioner, afhængig af det aktuelle behov. Forklaringen på dette paradoks er, at adaptogener fortrinsvis indvirker på de overordnede regulationssystemer i hjernen og nervesystemet, det hormonale system og immunsystemet. Adaptogener øger modstandskraften overfor stress af både fysisk og psykisk art og overfor infektioner.

De hjælper også kroppen med at administrere energi bedre: energiniveauet øges i dagtimerne, mens nattesøvnen bliver dybere og roligere.

De kinesiske herbalister omtalte adaptogene urter så tidlige som år 2.697 før Kristi fødsel. Selvom funktionerne bag var kendt langt tidligere, anvendtes ordet ’adaptogen’ først af videnskabsmænd i 1940-50’erne. Selve ordet adaptogen betyder ’at normalisere’. De brugte begrebet til at beskrive planter, hvis aktive indholdsstoffer beviseligt kunne understøtte menneskekroppens og den menneskelige hjernes adaptations-evne og modstandskraft i forbindelse med fysisk, psykisk og/eller kemisk stress.

I 1947 opdagede den russiske forsker N. V. Lazarev en kemisk substans – dibasol – der kunne øge præstationsevnen og øge kroppens modstandskraft. Lazarev fortsatte sin søgen efter andre stoffer med lignende normaliserende eller adaptogene egenskaber. Senere etablerede den russiske ledelse et forskningsafsnit, hvis hovedopgave det var, at fortsætte dr. Lazarev’s arbejde. Den definition på adaptoger, de fremførte, er stadig aktuel.

De adaptogene planters vigtigste egenskaber er:
  • de er ugiftige og bivirkningsfri
  • den adaptogene effekt er generel og uspicifik – d.v.s. effekten optræder i hele kroppen og er ikke lokaliseret til et specifikt organ.
  • de understøtter og øger kroppens generelle tilpasningsevne og øger dermed modstandskraften (f.eks. overfor sygdom og stress-relaterede tilstande)
  • adaptogene stoffer normaliserer kroppens funktioner
Som et pudsigt kuriosum skal nævnes, at en af årsagerne til, at russerne med så stor iver kastede sig over adaptogenerne, var at de haltede bagefter amerikanerne indenfor den kemiske/farmakologiske forskning og derfor valgte en alternativ tilgang. De vendte simpelthen blikket mod naturen og igangsatte et stort program, der systematisk skulle indsamle data om de gamle urte-traditioner (TKM, russisk folkemedicin, vesterlandsk folkemedicin osv.). En nedsat komite udvalgte 400 planter, som man fandt var de mest interessante og potente.

Man var særligt interesserede i tonics og styrkende urter. Disse urter, der var i stand til markant at styrke udholdenheden og modstandskraften blev underkastet yderligere studier – herunder blandt andet forsøg med dyr. Undersøgelserne resulterede i, at man underkastede 120 planter, der havde påkaldt sig særlig opmærksomhed, for en række yderligere forsøg. Disse forsøg afslørede, at planterne – udover at have en styrkende effekt – også var i stand til at yde beskyttelse i forhold til infektiøse agenter og giftige substanser.

De russiske forskere var ’tændte’. I næste fase havde de kogt ’urtesuppen’ ned til kun 20 planter, som de nu udførte en række kliniske studier på. De dykkede ned i planternes kemi og startede jagten på de magiske komponenter, der giver de adaptogene urter, der særlige egenskaber.

I løbet af 1980’erne fik resten af verden øjnene op for den russiske forskning og det adaptogene koncept blev almindeligt anerkendt indenfor pharmakognosien. I disse år arbejder en international anerkendt gruppe bestående af forskere fra Japan, Indien og Australien målrettet mod en dybere forståelse af de konstituenter, der gør de adaptogene urter virksomme.

Hvordan virker adaptogener:
De virksomme mekanismer kan opsummeres som følger:

1. De adaptogene urter øger cellernes evne til både at danne og udnytte energi i forbindelse med såvel akut som kronisk fysisk og psykisk stress.

2. Der er tale om antioxidative effekter, der sikrer mod de frie radikalers skadelige påvirkninger.

3. De adaptogene urter er i stand til at øge protein-syntesen under stress.

Ad 1: Øget energi-dannelse
Under stress har vi brug for store mængder energi. Energi dannes i kroppen ved forbrænding af kulhydrater, fedtsyrer og bestemte aminosyrer. Som et resultat af denne forbrænding dannes ATP (adenosin trifosfat). ATP er kroppens vigtigste brændstof, der er grundlaget i de biologiske processer, der blandt andet får musklerne til at arbejde, nerverne til at ’tale’, hjernen til at fungere. For at ATP-fremstilling kan igangsættes har vi yderligere brug for den meget vigtige ’aktivator’ glucokinase. Studier har fundet, at fenyl glykosider – et aktivt indholdsstof i adaptogener – har en positiv effekt på dannelsen og dermed det tilgængelige niveau af glucokinase.

Ad 2: Antioxidative effekter
Når vi taler om kroniske stress-tilstande, befinder vi os i en situation, hvor alle kroppens funktioner bliver holdt i ’højeste alarmberedskab’. I en sådan situation forbruger kroppens celler som nævnt ovenfor langt mere energi end under normale forhold. Kronisk stress bevirker dermed, at der optræder langt flere ’affaldsstoffer’ p.g.a. det øgede stofskifte på cellenivau – disse affaldstoffer er de efterhånden så velkendte ’frie radikaler’. Der er således tale om et forhøjet oxidativt stress-niveau. De frie radikaler er nogle kedelige størrelser, der har en række negative effekter i kroppen, blandt andet er de i yderste konsekvens i stand til at forårsage celleforandringer og celledød. Antioxidanter er heltene på de hvide heste i denne forbindelse. Forskningen har vist, at der optræder en række stoffer i adaptogene urter, der har en kraftig antioxidativ virkning. Her er f.eks. tale om lignaner, der blandt andet forekommer i Schisandra sinensis. Lignaner har en anti-oxidativ effekt, der er 50 gange kraftigere end E-vitamins.

Ad. 3: Øget protein-syntese
Her er tale om en øget produktion af RNA. RNA-proteinet indgår i den genetiske mekanisme, der sikrer en sund kopiering af DNA i forbindelse med celle-delingen. Tilstedeværelsen af adaptogener sikrer således at celle-delingen forløber optimalt selv under oxidativt stressede tilstande. Blandt andet har forsøg med Panax ginseng vist, at det aktive stof ginsenoider i in vivo forsøg har kunnet påvirke maligne celler således, at de under deling ændrer sig til benigne celler. Selvom der er tale om laboratorium forsøg, er det spændende resultater, der tager pusten fra den engagerede phytoterapeut.

Moderne forskning
Som nævnt pågår der i disse år en intens forskning indenfor det adaptogene felt. I det følgende finder du et udpluk af nogle af de resultater denne forskning har kastet af sig.

Hurtige heste:
Fem ud af ti veltrænede fuldblods heste (3-6 år gamle – vægt mellem 425 og 475 kg) modtog Schisandra sinensis ekstrak 30 minutter før gennemførelsen af et 800 meters løb. De resterende frem heste modtog placebo. Hverken dyrelæge eller jockeys var bekendt med hvilke heste, der havde fået ekstraktet. Forsøget viste, at de heste der havde fået Schisandra sinensis havde løbet hurtigere end kontrol-gruppen. I tal var der tale om en forbedring på 6 hestelængder – et ret dramatisk resultat. Umiddelbart efter løbet og for hver 5. minut i de efterfølgende 20 minutter målte man hestenes puls og respirationsrate. De heste, der havde fået ekstraktet, viste klart bedre værdier. Forsøget indikerer, at Schisandra sinensis forkorter restitutions-perioden efter en intens fysisk præstation. Resultatet tillægges Schisandra’s evne til at øge udnyttelsen af il og udskillelsen af kuldioxid i lungerne.

Kloge mus
En japansk farmaceutisk virksomhed har udviklet et patenteret ekstrakt af Schisandra sinensis, til behandling af patienter der lider af senil demens. Baggrunden for udviklingen af produktet er, at ledelsen udtrykker usikkerhed omkring sikkerheden i forbindelse med indgivelse af allerede eksisterende kemiske mediciner. En række kontrollerede placebo-forsøg blev udført på mus. Forsøgene gik ud på, at musene skulle lære at finde vej igennem et gangsystem. Resultat: indlæringsperioden blev forkortet og niveauet af stress, som musene følte under forsøget, blev reduceret. Man kunne målbart konstatere at niveauerne af acetylcholin i hjernen steg (acetylcholin indgår i nervecelle kommunikationen). Konklusion: ekstraktet forbedrer hjernens funktion og er derfor at betragte som brugbar i forbindelse med sygdomme, der skyldes problemer med acetylcholin: f.eks. Alzheimer’s sygdom og Huntington’s chorea. Man observerede ingen bivirkninger. Se det er guf for en phytoterapeut.

Friske æg i rummet
Russerne har udført en række forsøg med vagtler. De har medbragt fuglene på deres ture til rumstationen Mir. Fuglene overlevede uden problemer turene, men de ophørte med at lægge æg. Når man derimod gav dem adaptogener i ekstraktform fortsatte fuglene ufortrødent deres normale ’æg-lægnings-rutiner’ (er det mon det, det hedder på trods af det stressende vægtløse miljø.

Flere æg
Hvad finder man dog ikke på, for at øge profitten: En russisk ægproducent har lavet forsøg med Eletherococcus senticosus. Den kloge farmer blandede ekstraktet i foderet. Resultatet var, at det normalt meget høje stress-niveau, der kan observeres hos burhøns, faldt hos disse heldige ’urte-høns’. Selvom det nok ville have været i hønsenes interesse i stedet at blive lukket ud af buret – så kunne de jo fejre friheden med en lille ginseng-snaps under alle omstændigheder

og det er ikke bare dyrene, der har fået fornøjelsen af at være ‘test-piloter’.
Russiske cosmonauter har indtaget adaptogener og tilbagemeldingen lyder på en markant øget ydeevne i forbindelse med arbejde i vægtløs tilstand.

Så hvis du nogensinde føler dig lidt ’spacy’, så er det måske en ide, at tage adaptogener J.

Udover de kære ’rummænd’ har russerne også lavet forsøg med atleter – det er jo unægtelig noget mere jordnært. 52 atleter fra ’Fakultetet for Fysisk Træning’ i Tomsk deltog i et studie omkring hastighed og udholdenhed. Intentionen var at sammenligne Eleutherococcus senticosus med placebo. I alt gennemførte man 325 tests. Resultaterne viste, at Sibirisk ginseng klart øgede ydeevnen og forkortede restitutionsperioden.

Vi anvender adaptogene urter i forbindelse med:
* psykisk stress
– f.eks. i forbindelse med depression, angst, søvnproblemer samt hvor man ønsker at forbedre den mentale og fysiske ydeevne – specielt i tilfælde af fysisk (f.eks. støj eller hede) og psykisk stress.

* fysisk krævende situationer
– f.eks. operationer samt i forbindelse med intens træning (sport), bjergbestigning (højdeforskelle), ekstreme klimaforhold og ændrede dagrytmer (rejser i tidszoner).

* Biologisk stress
- f.eks. kroniske infektioner (bakterielle, virale).

* Forgiftningstilstande
– f.eks. alkohol, sprøjtegifte, tilsætningsstoffer m.m..

* Fatique tilstande (kronisk træthed)
– her er tale om tilstande, som f.eks. optræder efter virale infektioner og hvor den generelle træthed og utilpashed ikke bedres ved hvile og søvn. Tilstanden er karakteriseret ved oxidativt stress (frie radikaler) og nu ved du allerede, at her er virker adaptogenerne helt perfekt både i forhold til at bedre velværet og i forhold til de skadelige effekter, der optræder i forbindelse med frie radikaler – det er på sin plads at føle sig lidt klog og velinformeret nu J.

Samtidigt virker adaptogenerne blodsukkerregulerende og har dermed en afbalancerende og beroligende indflydelse. Symptomerne, der er forbundet med alvorlige problemer med blodsukker-reguleringen, ligner i høj grad de symptomer, vi ser i forbindelse med en angstneurose.

Vi ser også en blodtryksregulerende effekt – husk at det er meget normalt at stress har en negativ effekt på blodtrykket (forhøjet blodtryk).

Der optræder også en hormon-regulerende effekt. F.eks. virker triterpene glykosider, der er fundet i Eleutherococcus senticosus, regulerende på Hypothalamus-Hypofyse systemet. Hypothalamus-hypofyse systemet er kroppens overordnede hormonelle regulator.

Og sidst men ikke mindst skal de adaptogene urters ’livsstyrkende’ effekter også fremhæves. Her er blandt andet tale om en positiv påvirkning i forbindelse med potens og heling (reparation af væv).


Lad os kigge på et par af de ’hårde drenge’:

Panax Ginseng
Mange forsøg har vist, at Ginseng øger resistensen overfor stress og giver øget energi. Ginseng fremmer reaktionsevnen under stress. Efter den stressfulde tilstand er overstået, falder niveauet af binyrebarkhormoner hurtigere til det normale niveau (kroppen for ’ro på’ igen). Urten forbedrer også intellektuelle funktioner som hukommelse, indlæringsevne, ro og klarhed. Forsøg viser, at ginseng styrker immunforsvaret ved at øge produktionen af lymfocytter, makrofager, NK-celler, antistoffer og interferon. Styrker ligeledes den føromtalte protein-syntese og fremmer energi-produktionen (nedsætter forbruger af glucose)

Russisk rod forbedrer det medfødte immunforsvar, og efter fire ugers indtagelse blev der i et dobbeltblindforsøg konstateret en kraftig forøgelse af T-lymfocytter og Natural-Killer-Cells.

Eleutherococcus / Russisk rod
Eleutherococcus øger resistensen overfor fysisk og psykisk stress og forbedrer den mentale såvel som den fysiske ydeevne. Skærper sanserne. Urten modvirker forstyrrelse af binyrerne ved stress og reducerer forbruget af C-vitamin i binyrerne. Eleutherococcus modvirker også følgerne af stress, såsom udmattelse, irritabilitet, søvnløshed og depression foruden at virke regulerende og normaliserende på blodtrykket. Eleutherococcus hæmmer virus, sandsynligvis ved at øge interferonproduktionen (husk at mange får herpes-udbrud i forbindelse med stress). En forskergruppe ved Medicinsk-Molekularbiologisk Forskningsselskab, Heidelberg, har gennemført et grundigt dobbelt-blindforsøg med Eleutherococcus ekstrakts indvirkning på immunsystemet. 36 personer indtog Eleutherococcus ekstrakt i 4 uger, en kontrolgruppe fik et placebo og man målte effekten på det cellulære immunforsvar. Den mest markante effekt var en drastisk forøgelse af antallet immunkompetente celler med en specielt udtalt effekt på T-lymfocytter, stærkest på T-hjælperceller. Desuden observeredes en generel forøgelse af T-cellernes aktiveringsstatus.

Vær opmærksom på, at Panax ginseng har en markant og umiddelbar effekt. Urten kan derfor virke for voldsom indgivet alene i forbindelse med stress. Sammen med makkeren Eleutherococcus senticosus, der har en langt roligere og mildere effekt, bliver kombinationen dog perfekt.

Schisandra chinensis
Schisandra øger resistensen/modstandskraften overfor stress og sygdomme og forbedrer udholdenhed. Indeholder de føromtalte lignaner og er dermed en effektiv plante-antioxidant. Lignanerne har også en positiv effekt på leverens glykogen- og proteinsyntese. Planten indeholder desuden gomisin A, som modvirker iltning af fedtstoffer (lipidperoxidation) samt fremmer udskillelsen af cancerfremkaldende stoffer fra leveren. Schisandra chinensis stimulerer hjerne- og nervefunktion og forbedrer hukommelse, koncentration, koordination og indlæringsevne, skærper sanserne (fremmer syn og hørelse) og modvirker natteblindhed, ’dårlige nerver’ og depression. Schisandra beskytter leveren mod giftige kemikalier ved at øge dannelsen af kemikalienedbrydende enzymer i leveren (Cytokrom P 450). Cytokrom P 450 øger udskillelsen af karcinogener via leveren, i forbindelse med dette arbejde er der behov for en specifik og meget kraftig antioxidant: gluthation – Schisandra sørger for at øge syntesen af gluthation. Sikken en urt….


Yderligere bemærkninger
Da vedvarende stress er utroligt udmattende, bør tilstanden hurtigst muligt udløses i fysisk eller psykisk aktivitet inden for nogle timer eller meget gerne umiddelbart efter at tilstanden er indtruffet. Der kunne være tale om at dyrke motion eller få talt problemet ud. Det kan også være en rigtig god ide, at dyrke yoga eller meditation, hvis man lever et stress-fyldt liv.

Tænk på noget andet - gør noget andet (gå i biffen, se tv, læs i dameblade osv.) - tag det humoristisk - tal med andre om det - slap af - meditér - dyrk yoga - løb en tur - indret dig og påvirk dine omgivelser - lær dine stress-symptomer at kende - sæt dig nogle klare mål - strukturer din tid - lad andre hjælpe til - tænk positivt J.

I forbindelse med stress forbruger kroppen mange nutrienter og et ekstra tilskud foruden en fuldgyldig kost er klart indikeret. Kostmæssigt handler det om gode fuldkornsprodukter foruden masser af frugt og grønt og sunde fedtstoffer (f.eks. fede fisk).

I forhold til vitamin-, mineral- og fedtsyretilskud er det vigtigt med et godt bredspektret præparat f.eks. Omnimin, der er særligt rig på B-vitaminer.

Udover det bredspektrede tilskud, kan det være nødvendigt at tilføje enkelte vitaminer og mineraler i terapeutiske doser. Her er særligt tale om magnesium, B-vitamin og C-vitamin.

B-vitaminerne er særligt indikerede i forhold til stress – vi behøver bare se på listen over symptomer på B-vitamin-mangel for at forstå hvorfor: træthed, stress, irritabilitet, nervøsitet, blodsukkeruro. Og det er blot et udpluk.

Magnesium har også en række spændende egenskaber – herunder blandt andet en muskelafspændende og søvnforbedrende effekt.

C-vitamin er vores store stress-vitamin. Det er måske det allervigtigste af alle vore vitaminer, når det drejer sig om at kunne modstå skadevirkningerne i forbindelse med stress og dermed undgå stress-relaterede ubalancer. Det er klart en stor fejl ved den menneskelige organisme, at vi ikke som vore medskabninger dyrene, er i stand til selv at producere C-vitamin. En hund er f.eks. i stand til at fremstille op mod 10 gram C-vitamin i binyrerne, når den kommer i en stress-fyldt situation. Den er således klar til at modvirke de belastninger en ’kamp/flugt-situation’ medfører.

Du bør også huske tilskud af essentielle fedtsyrer. Kroppens hjerne- og nervevæv har brug for essentielle fedtsyrer og derudover er der et særligt behov i hjernen for lecithin. Lecithin indgår i dannelsen af acetylcholin. Den rigeste kostmæssige lecithin- og cholinkilde er okselever, men også æggeblomme, indmad, spinat, blomkål, kartofler, nødder og hvedekim er gode kilder. Lecithin i den form som anvendes i kosttilskud udvindes langt overvejende af sojabønner. Af 100 kg sojabønner udvindes 300 g lecithin. Cholin er en forløber for acetylcholin, som overfører elektriske impulser i nervevæv. Utallige forsøg med dyr og mennesker viser, at cholin forbedrer korttidshukommelsen og indlæringsevnen markant. Husk derfor at bede din klient om at drysse lecithin-granulat på morgenmaden.

Det er ikke bare mennesker, der stresser:
Dyr og planter, der er mindst lige så følsomme over for stress, som mennesker. I Zoologisk Have i København oplevede man f.eks. i 1994, at en af havens okapier - et pattedyr af giraf-familien - døde af stress under lydprøverne til en operakoncert, der blev afholdt i Frederiksberg Have ved siden af. I dag bliver okapierne låst inde, når der er koncerter og i det hele taget gør man i Zoologisk Have meget ud af at undgå, at dyrene får stress ved at lade dem udfolde sig så naturligt som muligt. Anderledes ser det ud i landbruget, hvor en stor del af dyrene lider af kronisk stress under de meget intensive produktionsforhold. Ofte holder man store grupper dyr på meget lidt plads. De står på cementgulve og er bundne, det medfører kronisk stress. Dyrene bliver mere frygtsomme, har sværere ved at blive drægtige og føder færre unger. Og ligesom med mennesker så har stressede dyr større risiko for at blive syge. Dermed er der større risiko for, at de skal behandles med medicin, og det kan betyde, at der kommer flere medicinrester i kødet. Dyr i det fri lever også med stress. En markmus har for eksempel mange fjender, der er ugler i luften og slanger på jorden. I en stor del af sit liv er den i fare for at blive dræbt. Tænk, hvis du som menneske vidste, at der rundt om hvert hushjørne måske stod én, der ville æde dig, det ville du også blive stresset af. Et andet godt eksempel er lemmingen. Den lille lodne fyr er ikke et socialt dyr, men en enspænder af natur. Med jævne mellemrum fødes der rigtig mange lemminger. At der pludselig er mange lemminger, gør dem stressede og så kan man høre de her vanvittige historier om lemminger, der kaster sig i havet og drukner. Det er simpelthen stressen, som udløser det. Det er også stress, der gør, at den stueplante, man lige har købt, taber sine blade, når man får den hjem i lejligheden. Planten bliver stresset, fordi ydre forhold som lys, temperatur, vand og næring forandres. Så kommer reaktionen fra planten, den føler sig stresset og som følge deraf smider den bladene. Efterfølgende kommer der nye blade på og de er tilvænnet de nye forhold – de er så at sige adapterede til de nye forhold, tilpasset de nye betingelser.