Tag roligt dine kosttilskud

Tag roligt dine tilskud til kosten.

I Danmark passer myndighederne rigtigt godt på os, så vi ikke risikerer at blive forgiftede af vitaminer, mineraler, urter og andre former for kosttilskud.

Advarselslamperne blinker i medierne fra tid til anden med oplysninger om, alt fra C-vitamin til andre former for tilskud kan være farlige.

Det er naturligvis rart at vide, at man holder øje med os og sikrer, at vi ikke kommer til skade ved at tage tilskud i sundhedens navn.

Men, kigger man på et land som USA, med en befolkning der er 50 gange større end vores og hvor man, baseret på salgstallene, formoder at over halvdelen af befolkningen dagligt tager massive former for forskellige tilskud, så er der basis for en sammenligning.

Selvom lovningen i USA omkring kosttilskud er en af de mest liberale i verden, holder man også her øje med, om der sælges tilskud, som kan være farlige og give dødelige forgiftninger.

Hvert år udsendes en rapport fra American Association of Poison Control Center, hvor alle former for tilfælde med forgiftninger listes op.
Seneste rapport fra 2008 er for nylig publiceret i tidsskriftet Clinical Toxicology.

Rapporten viser, at vi ikke skal være ængstelige for at tage kosttilskud i ønsket om en optimal helse. På trods af det amerikanske forbrug, var der ingen dødsfald, som var forårsaget af kosttilskud, hverken ved vitaminer, mineraler, urter, aminosyrer, homøopatiske midler eller andre tilskud.

Hvis vi levede på en skøn stillehavs-ø, med alle vores kære omkring os, uden forurening og stress, så kunne vi nok klare os med, hvad kosten tilbød os af sunde stoffer.
Måske behøvede man ikke engang at finde den stillehavs-ø, men bare have en hverdag, hvor man hver morgen sprang glad ud af sengen, fløjtede i badet, trallede på vej på job og havde fuld energi hele dagen og naturligvis ingen smerter.

Sådan en hverdag er dog ikke alle forundt, så for at modvirke de forskellige former for stress-belastninger, som nu engang er en del af vores hverdag, vælger mange af os at tage ekstra tilskud. Med den amerikanske rapport in mente, kan vi altså roligt fortsætte med at styrke vores sundhed også ved hjælp af kosttilskud og naturlægemidler.